Ressourceeffektiv landbrugsproduktion under skærpede natur- og miljøvilkår
Ressourceeffektiv landbrugsproduktion under skærpede natur- og miljøvilkår - SEGES Projektsitet
Formålet er at sikre, at landmanden kan optimere bedriften ressourceeffektivt og bæredygtigt under den ændrede natur- og miljøregulering. Målet er at give landmanden opdateret viden om regler, teknologiske løsninger og virkemidler på natur og miljøområdet og vise effekterne af nye og eksisterende indsatser.
Projektet er opdelt i 4 arbejdspakker, der analyserer og formidler juridiske, tekniske, natur- og miljøfaglige aspekter af en res-sourceeffektiv landbrugsproduktion under skiftende natur- og miljøregelsæt. Ved at analysere eksisterende data skal der formidles viden om bl.a. fodringens betydning for resourceeffektivitet og miljøbelastning. Det skal vurderes og formidles, hvilke teknologier og management, der mindsker miljøbelastningen bedst under forskellige ønskede produktionsformer og miljøforhold. Der skal ske løbende formidling af, hvordan det klarlægges og hvor der kan indhentes viden om produktionsområder med særlig sårbar natur- og miljø samt, hvilke særlige hensyn, der skal tages i områderne. Der skal indhentes og formidles viden om mulighederne for at fremme natur- og miljøværdierne ved konkrete indsatser samt om mulighederne for at sikre et udviklingsrum for fastlåste bedrifter. Det skal illustreres, hvilke handlemuligheder landmanden har for bedst at tilpasse og udvikle produktionen bæredygtigt. I tilknytning til arbejdet foretages en analyse af landbrugets bæredygtighedspotentiale i forhold til FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling. Der fremstilles vejledninger og manuler, der kan fungere som beslutningsstøtteværktøjer samt materiale, der kan hjælpe landmanden med at synliggøre og formidle sin indsats.
Projektet effekt vil være at øge værdien af den samlede landbrugs- og fødevareeksport, da det bidrager til at danske landmænd er på forkant med ændringer i natur- og miljøreguleringen, så de fortsat kan holde fokus på deres forretningsstrategi, øge landbrugets ressourceeffektivitet og opnå en positiv branding af en bæredygtig bedrift.
Grundlaget for data fra praksis er opsamlet på Kvægdatabasen for perioden 1/5 2019 til 30/4 2020. Det er data fra foderkontroller som udtryk for den faktiske fodring og foderforbrug samt fodersammensætning, der ligger til grund.
Notat der beskriver datyagrundlaget for beregning af indhold af næringstoffer i gødning fra KS-stationer og Karantænestalde - og hvordan dette håndteres i gødningsregnskab.
Mælkeydelsen stiger stærkt. Derfor stiger udskillelsen af næringsstoffer i gødningen også, men på grund af øget effektivitet er denne stigning ikke så stor.
Ammoniakfordampningen reduceres med ca. 1,7 procent for hvert 1 gram mindre totalt protein pr. FEsv. Reduktion af proteinindholdet medfører stigende omkostninger, jo længere foderet er under den norm, som passer til besætningens foderudnyttelse.
I normtal for svinegødning beregnes indholdet i gødningen ud fra produktionskontrollernes landsgennemsnit for vægtintervaller og fodereffektivitet - i kombination med data for svinefodrets indhold.
Notatet skal indgå i vurderingen af om de såkaldt græssende enheder skal beregnes på en anden måde end hidtil. Græssende enheder er med til at dokumentere gødningsbehovet for græsarealer i gødningsregnskabet.
I gødningsregnskaberne for planåret 2019/20 skal type 2-korrektionerne af dyrenes N- og P-udskillelse beregnes på en ny måde. Det kan få betydning for kravet til harmoniareal.
Næringsstofindhold i malkekøernes gødning er steget som følge af stor stigning i mælkeydelsen. Det betyder ekstra behov for arealer til udbringning af husdyrgødningen, men på grund af en god næringsstofeffektivitet, er arealbehovet ikke steget dramatisk.
Det er muligt at reducere ammoniakfordampningen 7-10 % ved at reducere det gennemsnitlige totale proteinindhold i sofoder til 126-128 gram pr. FEso ved fasefodring efter minimumsnormer.
Det handler om situationen, hvor landmanden før skift af teknologi over-opfylder i forhold til BAT (annoniak). SEGES, Jura & Skat, og Miljøstyrelsen er uenige om, hvilke miljøteknologier, der skal indgå i den genberegning af BAT-kravet.
Ved et påbud om aflivning af mink er du som pelsdyravler berettiget til udbetaling af erstatning. Erstatningen skal svare til dyrenes værdi. Desuden er du berettiget til erstatning (hel eller delvis) for det opståede driftstab.
Har du som minkavler fået påbud om at aflive din minkbesætning på grund af coronavirus, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du skal dog stadig følge påbuddet, mens klagen behandles, medmindre du anmoder om opsættende virkning.
Dagsorden til møde den 11. marts 2020. Møde med indlæg og erfaringsdeling om tekniske og administrative udfordringer og muligheder ved husdyrregulering.
Miljøstyrelsen har konstateret nogle fejl i it-systemet husdyrgodkendelse.dk, som foretager en række beregninger i forbindelse med ansøgninger til og godkendelse af husdyrbrug.
Landbrugsstyrelsen forlænger fristen for at søge markblokændringer fra 7. december til 15. december kl. 16.00 på ordningerne økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer.
Som lokal rådgiver kan du få sparring hos SEGES og Landbrug og Fødevarers miljøeksperter, som har viden om miljøgodkendelser på husdyrområdet. Vi dækker hele paletten fra husdyr, økologi, miljø og miljøteknologi til byggeri og jura.
Den tilladte gødningsmængde på økologiske bedrifter er reguleret af flere forskellige regelsæt, og det er altid det laveste niveau, som skal overholdes.
Miljøstyrelsen har offentliggjort 3. generation af Natura 2000 basisanalyser, der skal ligge til grund for de kommende Natura 2000 planer for perioden 2022-2027.
Notatet gennemgår overordnet reglerne for overproduktion, herunder hvad der regnes for overproduktion, vægtkorrrektion for svineproduktion, forældelse og strafbestemmelser.
Læs om nye og ændrede regler om bl.a. markforsøg, lukkeperioder ved udbringning af gødning i væksthuse og straf. Se også de mange præciseringer og justeringer.
Nye brancheanbefalinger for økologi genindfører regler for brug af mere end 50 kg udnyttet kvælstof i gns pr. ha i ikke-økologisk gødning. Nye udnyttelseskrav til husdyrgødning har store konsekvenser for den gødning, der udbringes på økologiske arealer.
Landbrugsstyrelsen anvender i stigende grad kortet med vejledende registrering af §3 beskyttet natur som administrationsgrundlag for en række forskellige støtteordninger samt i kontrol af krydsoverensstemmelse.
På mødet blev udkast til nye hjælpeværktøjer, som skal hjælpe IE brugene til at leve op til krav om uddannelse og oplæring af personale og plan for kontrol, reparation og vedligeholdelse af strukturer og udstyr præsenteret og drøftet.
Ved Teams-mødet, der blev afholdt fredag d. 6. november 2020, deltog ca. 65-70 DLBR-rådgivere. Læs også supplerende svar på spørgsmål der blev rejst på mødet.
En manual hvor vi viser, hvordan du via Danmarks Miljøportal kan finde information og artslister fra myndighedernes besigtigelser og kortlægning af naturen.
Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag hos kommunen i sag om dispensation til tilstandsændring af vandhul, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven §3. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver kommunens afgørelse. Sagen skal til fornyet behandling.
Ammoniakreguleringen er meget vidtgående, uforudsigelig, ikke altid effektiv og så kan den være en reel barriere for tiltag, der skal øge naturarealet eller forbedre naturen.
Et svar fra Miljøstyrelsens Husdyrhelpdesk giver anledning til usikkerhed om, hvorvidt funktionelt sammenhængende natur er kategori 2-natur. To senere helpdesksvar ændrer ikke på usikkerheden. Artiklen er en opdateret udgave af artikel fra december 2019.
Der er kommet ny kategori 1 natur, sket redigeringer af laget der viser kategori 2 hhøjmoser og alle kortlag er opdateret med nye udtræk af den vejledende registrering af naturbeskyttelsesloven §3 beskyttede naturtyper.
Afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet viser, at der er en grænse for, hvornår yderligere ammoniakpåvirkning af et naturareal er vigtig. Afgørelsen viser også, at det skal vurderes konkret, om de gældende tålegrænseintervaller skal anvendes.
Foredrag for 100-150 rådgivere i svinebranchen på "faglig Nyt" om indsatsen for fosforreduktion og effekter heraf på normtal for svinegødning og arealbehov for svinegødning.